6 gode sparetips til studerende

Som studerende kan det være svært af få pengene til at slå til, med mindre du vil have, at studiejobbet skal tage al din tid. Det er vigtigt for dig at prioritere, så du kan koncentrere dig om det allervigtigste – nemlig dine studier.

Måske har du bare brug for, at der er penge nok til at betale regningerne, eller måske handler det for dig mere om, at der skal være plads til lidt ekstra sjov i hverdagen. Men hvad er det, der i virkeligheden skal til, for at du kan spare lidt op, så der bliver råd til et lidt sjovere liv?

Lav et budget – og hold det

Det kan lyde nemt, men det er ikke altid, at det er så let alligevel at sætte sig ned og skabe et fuldkomment overblik over sin økonomi. Men det er her ganske enkelt en nødvendighed, at du starter her, hvis du gerne vil gøre din økonomi bedre.

Et budget behøver ikke være kompliceret og skal dybest set blot indeholde, hvad du har af udgifter og hvad du har af indtægter, og til sidst fratrækker du udgifterne fra dine indtægter. Det du derefter har tilbage, er det du skal leve for.

Dine faste udgifter er for eksempel: husleje, vand/varme, el, rejsekort, forsikring, licens, telefon, internet. Mens mad, tøj og byture typisk ryger ned på den del af budgettet, der dækker over, hvad der er til overs at leve for. Og dine indtægter er for eksempel SU og studiejob efter skat.

Gør dit budget simpelt og overskueligt, så er det nemmere at holde.

Men hvordan sparer du flest penge, eller får lidt ekstra indtægter, uden at det går ud over dine studier? Læs mere om vores gode sparetips til de hårde tider, der kan give lidt mere luft i budgettet.

Vores 6 bedste sparetips:

1. Spar på byturene

Fredagsøl og ture i byen er virkelig noget, der kan tære på pengepungen. Ølpriserne på barer og diskoteker er højere end nogensinde før og cocktails koster mellem 80 og 150 kr. bare for én. Der skal mange penge til at dække en hyggelig aften i byen med vennerne, og det er ikke nødvendigvis det sted, man har mest lyst til at spare. Men det kan nu gøre alligevel, uden at du skal undvære hverken vennerne eller fredagsøllen.

I stedet for at gå i byen, så bliv hjemme – det lyder måske dræbende kedeligt, men behøver ikke at være det. Hold festen derhjemme, køb øllerne og alkohollen sammen med de venner, du plejer at gå i byen med. I kan spare hundredevis af kroner, ved at holde festen hjemme, og hvis du er en del af en stor gruppe, så kan I skiftes til at lægge hus til.

Det er ikke kun på byturene i weekenden du kan spare penge. Caféture med venner og veninder kan også løbe op i store beløb, og her kan du også spare. Inviter på kaffe, hjemme hos dig selv, eller hvis I gerne vil ud, sørg for at have din egen to-go kop med, som du kan gøre klar hjemme fra. Så kan I gå en tur og nyde kaffen alligevel.

Kan du ikke undvære cafébesøgene, så kig dig om efter en god café med lavere priser. Især i de større byer, kan der være stor forskel på om en latte koster 30 eller 50 kroner.

2. Handle ind til flere dage ad gangen

Er du vant til at handle ind dagligt, og køber hvad det er du har lyst til at spise i aften, så er der penge at spare, hvis du handler ind lidt mere langsigtet. Planlæg maden for hele ugen og lav lidt større portioner, så der er til to dage. Frys din mad ned, hvis du ikke vil spise den dagen efter, så har du altid et måltid, du kan varme op.

Du kan nemt halvere dit madbudget, hvis du er opmærksom på at handle hos lavpris-supermarkederne og samtidig laver en madplan.

3. Undgå købe-mad til frokost.

Der er ikke noget nemmere, end at snuppe en sandwich i kantinen på universitet eller at tage en salat med fra Irma. Selvom det kræver at du bruger 10 minutter hver aften eller morgen, så kan du spare mellem 30 og 50 kroner dagligt, ved selv at smøre din sandwich eller lave din egen salat.

Eller hvorfor ikke lave lidt ekstra salat, når du alligevel laver aftensmad? Så er madpakken klar! Og så husk lige at tage en vandflaske med hjemmefra. Du kan nemt spare mellem 800 og 1000 kr. om måneden bare ved at tage din egen mad med på studiet.

4. Hav altid kontanter med

At bruge kontanter frem for kort er noget der rent psykologisk kan forbedre din økonomi. For nogle betyder det at handle med kort, at de ikke tænker over, hvor meget en vare koster, eller tænker på, hvor mange penge der er tilbage. At handle med kort er for nogle lidt det samme som at handle med matadorpenge.

Gå i banken eller hæveautomaten hver måned og hæv det beløb, du har budgetteret, du skal bruge til den måned. Du kan eventuelt opdele pengene i 4 lige portioner, så du ved, hvor meget du må bruge på en uge.

5. Lav penge på trading

Trading har noget med brokere og Wall Street at gøre – så hvad kan du bruge det til? Mulighederne for at handle online er i dag blevet åbnet op, så selv helt almindelige mennesker kan være med. Du kan trade med meget få penge til at starte med, uden at du behøver være en haj til det.

Du har mulighed for at åbne en demo-konto hos mange brokere, hvor du kan afprøve, hvad det vil sige at trade, og så kan du selv få en fornemmelse af, om det er noget for dig.

Trading med binære optioner kan give dig ekstra lommepenge og forsøde din tilværelse. Læs mere om trading og hvordan du øger din indkomst på Binaereoptioner.dk.

6. Gør det til en sport

Dette sidste råd, er egentligt ikke et sparetip men mere en øjenåbner. Når du gerne vil spare penge, og du er kommet godt i gang med nogle af vores sparetips, så sker der måske det, at din holdning til at bruge penge ændrer sig.

Når du begynder at holde øje med, hvor mange penge du bruger, så kan der godt gå sport i den. Det er måske ikke altid nødvendigt at bruge hver eneste krone, der er lagt fra til ugen eller måneden. De penge du ikke bruger, kan du lægge fra enten til opsparing eller til sjove ting. Jo mere du får lagt fra, jo mere sport kan der gå i at se opsparingen vokse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *