Gode råd til lån af penge

Der kan være mange gode grunde til at spare penge, og der er mange gode måder at spare penge på. Du kan blandt andet sørge for at lave indkøbslister til supermarkedet, spare på udstyret til dine e-cigaretter og mindske dit tøjindkøb. Men selvom du har satte alle sejl ind på at spare penge til at føre dine drømme ud i livet, er det ikke altid nok. Og da kan et lån være en god mulighed.

Du får her gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du låner penge.

Læg et realistisk budget

Før du kaster dig ud i at låne penge, skal du først og fremmest lægge et grundigt og realistisk budget. Ved at lægge et budget ved du nøjagtig, hvilke udgifter du har hver måned, og hvor stort dit rådighedsbeløb er. Det giver dig altså et overblik over din økonomi, så du er helt afklaret med, hvor meget du kan afdrage dit lån med per måned.

Sørg for ikke at lægge et budget, der er alt for stramt. Gør du det, risikerer du, at du ikke kan betale af på dit lån. Det kan i sidste ende koste dig en plads i RKI-registreret. Og det er ikke en plads, du ønsker at optage.

Kig på låntyper

Det er ikke ligegyldigt, hvilket lån du optager. Der findes både, kviklån, sms-lån, boliglån og forbrugslån. Eksempelvis har kviklånet den fordel, at det er et hurtigt lån, som navnet også antyder, og derfor kan bruges som supplement til forbrug. Ulempen er dog, at den typisk har en tårnhøj rente, fordi långiveren løber en større risiko. Dertil stiller bolig- og billån større sikkerhed til banken, og derfor har de oftere en mere fordelagtig rente.

Du skal altså være opmærksom på, at der findes forskellige låntyper, inden du godkender et tilbud om lån. For måske er det slet ikke den relevante type til netop det, du skal bruge pengene på, og så er det dumt at smide flere penge end højst nødvendigt efter låneomkostningerne.

Undersøg markedet grundigt – og indhent flere tilbud

Der findes et hav af låneudbydere på markedet. Og derfor kan det være noget af en jungle at finde rundt i. Når du har besluttet dig for at optage et lån, er det derfor uhyre vigtigt, at du undersøger de forskellige långivere grundigt. Det nytter ikke noget at tage den første den bedste. Faktisk er der stor forskel på de forskellige tilbud, som låneudbyderne kan give dig.

Du gør på den baggrund klogt i at indhente flere tilbud fra forskellige låneudbydere. På den måde kan du sammenligne og få det lån, der er billigst og bedst for dig. Husk dog på, at tilbuddene skal være på det samme type lån, ellers er det ikke let at lave en direkte sammenligning.

Læs aftalen grundigt igennem

I dag er det lettere end nogensinde før at optage et lån. Du kan ansøge om et lån og få svar og penge allerede inden for en dag. Men selvom det er fantastisk, at du kan stå med penge få øjeblikke efter, du har sendt din ansøgning afsted, er det alligevel en god idé at stoppe op.

Sørg for at læse dit tilbud og låneaftalen grundigt igennem, så du ikke overser vigtige detaljer omkring dit lån. Gennemgå aftalen, når du har god tid. Det ville være ærgerligt at miste penge, bare fordi det skulle gå hurtigt.

Hold øje med ÅOP

Mange tror fejlagtigt, at renten hos banker og andre låneinstitutter er en indikator på, om lånet er godt og billigt eller ej. Men du kan sagtens få et bedre og billigere lån hos en låneudbyder med en højere rente end de andre på markedet.

Det du som hovedregel skal være opmærksom på er nemlig ÅOP. Det står for årlige omkostninger i procent. Og det angiver lånets samlede omkostninger, både oprettelsesgebyrer og lånet løbetid (hvor lang tid du afdrager over) indregnes heri. Det er altså det tal, du skal kigge på, når du skal holde lån op mod hinanden. ÅOP er altså den samlede pris for lånet per år, så du helt præcist ved, hvor store låneudgifter du ender med at have.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *